mandag den 12. april 2010

Hvorfor koster videoudlejning det samme online som i Blockbuster?

Jeg har et par gange anvendt diverse online videotjenester til at leje video film via bredbånd. Det er super smart og bekvemt. Jeg må ind imellem gå på kompromis med udbuddet, men for det meste finder jeg det jeg gerne vil se.

Kvaliteten er i fin, og jeg kan nemt overføre signalet fra min computer til TV'et.

Hvad jeg ikke forstår er at prisen stort set er det samme som hvis jeg gik ned i Blockbuster og lejede en DVD. Jeg lejede "Up" online hos Film2home. 39 kr. Stort set samme pris som hos Blockbuster.

Hvorfor koster det samme? Der er ingen distributionsomkostninger, ingen håndtering i butik, ingen slidtage på DVD skiver, intet print, ingen kasette. Kun et digital signal.

Og ingen af de tjenester jeg har anvendt indtil nu (CDON OnDemand, www.Film2Home.dk, TDC Ondemand) forstår at udbytte det digitale medie til deres fordel.

Ideer:
Hvad med at tilbyde film til 10 kr. hvis jeg lejer 3 film?
Hvad med at tilbyde mig 10 film til en særlig gunstig pris?
Hvorfor ikke give mig en gratis stykke musik sammen med min film?
Et særligt tilbud på soundtracket til filmen jeg lige har set?
Eller hvad med en invitation til en særlig biograf version?

Blockbuster er på vej til en død i USA og inden længe helt sikkert også i Europa og DK. Netflix og andre følger efter.

Spørgsmålet er om deres død giver bare sender mere profit tilbage til filmbranchen eller om den nye distributionsform kommer kunderne tilgode.

Hvad tror du?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar